Det var en »total« eksplosion: Dansk studie afslører, at landbrug og husdyr ankom med en enorm pris for mennesker

Opfindelsen af landbruget lagde fundamentet for de første civilisationer og for økonomisk vækst. Men med bøndernes voksende antal husdyr ankom også en usynlig fare. Nu kan danskledet forskning i et stort, nyt studie dokumentere den enorme sundhedspris, som vores forfædre måtte betale for deres nære forhold til husdyr som kvæg, geder og får. »Man kan sige, at der, hvor det hele eksploderer – altså totalt eksploderer – det er for cirka 5.000 år siden.« Sådan lyder det fra den internationalt fremtrædende professor og dna-jæger Eske Willerslev, der er en af hovedforfatterne til det spritnye Nature-studie. På det tidspunkt indtraf nemlig en voldsom stigning i mængden af smitsomme sygdomme blandt mennesker i Europa og Centralasien, og det gælder især en række af de utallige livstruende sygdomme, der stammer fra dyr – såkaldte zoonoser. Det kan forskergruppen se i grundige genetiske analyser af velbevarede knogler og tænder fra omkring 1.300 mennesker, der blev begravet i Europa og Asien for helt op til 37.000 år siden. Specifikt gik de efter at finde genetiske spor af sygdomsfremkaldende bakterier og virus, og det gav i den grad jackpot. Alt i alt lykkedes det at identificere hele 214 forskellige sygdomsfremkaldende mikroorganismer, som i mange tilfælde har sendt hobevis af vores forfædre i graven. Man skal imidlertid helt frem til for 6.500 år siden, før de første spor af zoonoser optræder i ligresterne. Derefter gik der yderligere cirka 1.500 år, før zoonoserne med Eske Willerslevs ord »eksploderede«. Det gælder ikke mindst den frygtede og bakterieoverførte sygdom pest, men også mængden af infektioner med andre sygdomme fra dyr, herunder salmonellabakterier, steg betragteligt. Berlingske spørger Eske Willerslev, om man kan hævde, at opfindelsen af landbruget og menneskers stadigt tættere forhold til husdyr udløste en helt ny sundhedsfare for mennesker. »Det kan man helt sikkert godt sige. Traditionelt har vi lært i skolen, at ankomsten af agerbrug skabte grundlaget for moderne civilisation. Det er der en sandhed i, men der er også en sandhed i, at det i mange tilfælde kom med udbredt sygdom og død« Professoren er dog ikke i tvivl om, at zoonoser også plagede mennesker længe før landbrugets og husdyrenes ankomst. Man har blot ikke kunnet detektere det i de genetiske analyser fra over 6.500 år gamle individer. Det skyldes blandt andet, at virus, der er baseret på det genetiske arvemateriale rna forgår langt hurtigere end dna-baseret virus. Et eksempel er SARS-CoV-2 eller coronavirus, der er rna-baseret. På samme måde kan man heller ikke detektere sygdomsfremkaldende mikroorganismer, der overvejende inficerer lungeceller, herunder tuberkulose. Det immune bondefolk Landbruget blev opfundet i Mellemøsten for omkring 10.000 år siden og spredte sig derefter langt op i Europa. For cirka 6.000 år siden – ved bondestenalderens ankomst – slog de første bønder sig ned i Danmark. Men hvorfor gik der så yderligere omkring 1.000 år, før sygdomme fra dyr for alvor begyndte at lægge vores forfædre i graven? Eske Willerslev kender ikke den præcise forklaring. Men han hæfter sig ved, at på det tidspunkt begyndte bondefolket yamnaya for alvor at sprede sig op gennem Europa fra dets oprindelige tilholdssted på stepperne nord for Sortehavet. »Yamnayerne havde en anden livsstil end de første bønder. De havde større horder af husdyr, og de bevægede sig med dyrene. Det kan med tiden have gjort dem mere immune over for zoonoser,« forklarer han. Særligt bemærkelsesværdig var yamnayafolkets ankomst til det nuværende danske område for netop cirka 5.000 år siden. I løbet af ganske få generationer forsvandt de første danske bønder sporløst for at blive erstattet af yamnayer. Tidligere har man spekuleret i, at yamnayerne ganske enkelt trak sværdet og udraderede de oprindelige bønder. Men i dag peger forskning, herunder det nye studie, på, at det snarere var den bakterieoverførte pest, der jog dem i graven. Mens yamnayerne med deres stærkere immunforsvar overlevede. Professoren sammenligner følgerne af yamnayafolkets lange vandringer med den europæiske kolonisering af Amerika mange tusind år senere. Spanierne og portugiserne medbragte talrige smitsomme sygdomme, som de i vid udstrækning havde udviklet immunitet over for. Det førte til et decideret kollaps i de oprindelige befolkninger på det »nye« kontinent. Bronzealderens sorte død Typisk har vi forbundet pest med den sorte død, der hærgede Europa i 1300-tallet. Men det nye studie fra Københavns Universitet peger på, at pesten kan have været en endnu større trussel gennem bronzealderen end i middelalderen. Som Eske Willerslev siger: »I 4.000-5.000 år gamle prøver er pest så almindelig, at man må antage, at sygdommen har været en del af hverdagen og meget vidt udbredt. For cirka 3.000 år siden forsvinder pesten i nogen grad, før den i flere omgange dukker op igen i middelalderen.« Eske Willerslev har også et kvalificeret bud på, hvad vi i dag kan bruge de nye forskningsresultater til. Svaret er mere effektive vacciner mod en række af de alvorlige sygdomme, der truer os. »Vi kan i sygdomme se mutationer (genetiske forandringer, red.), der var udbredte for tusinder af år siden. Den viden kan man udnytte til at producere bedre vacciner, der yder bredere beskyttelse,« fastslår han. Og han tilføjer: »Vi har simpelthen fået et langt bedre billede af, hvordan mange bakterier og virus udvikler sig og kan udvikle sig fremadrettet.« https://www.berlingske.dk/videnskab/det-var-en-total-eksplosion-dansk-studie-afsloerer-at-landbrug-og-husdyr